Produktionen på Grindstedværket begyndte i 1914, men de giftige kemikalier kom først i spil 10 år senere, da virksomheden startede produktionen af medicinalvarer.
Siden har Grindstedværket påført området - bl.a. hele Grindsted by - en af de mest omfattende forureninger i Danmark.
Alt fra kviksølv til kræftfremkaldende opløsningsmidler er havnet i undergrunden, åen og den bynære Engsø.
I dag er der fire kilder til forurening.
Det er Banegravsdepotet, hvor den tidligere Troldhedebane gik i den nordlige ende af byen - her ligger tonsvis af kviksølv og kemikalier begravet. Depotet blev anvendt fra 1934 frem til 1962. I dag er det overdækket med en membran og dækkes med jord og beplantning.
Fabriksgrunden er en anden stor kilde til forurening. Her er der rester af opløsningsmidler, sulfastoffer og barbiturater.
Den tredje kilde til forurening er den såkaldte afløbsgrøft - her løb urenset spildevand direkte ud i Grindsted Å i en periode på knap 30 år.
Endelig er den fjerde kilde byens gamle losseplads, der ligger syd for Grindsted - her er deponeret en ukendt mængde fast affald og slam fra Grindstedværket i perioden fra 1963 til 1970.
Talrige undersøgelser har vist, at forureningen i dag er trængt ned i det øvre grundvandsmagasin - helt ned i 85 meters dybde - og herfra siver giften stille og roligt ud i Grindsted Å og Engsøen.