TV der bevæger dig

Grøn energi er vejen frem, men....

Folkene bag projekter om fremtidige biogasanlæg i det syd- og sønderjyske kæmper mod stramme - og ufærdige - regler. Kritikken kommer fra Thyge Nielsen, der både er Venstre-politiker og formand for Sydvestjysk Biogas. 

- Grundlaget for at lave biogasanlæg i Danmark er simpelthen ikke færdigt, siger Thyge Nielsen, der er formand for Sydvestjysk Biogas til dr.dk.

Selskabets landmænd vil meget gerne lave et anlæg, der laver gylle om til grøn energi, men møder mange problemer på deres vej.

Landmænd vil have to gange tilskud

I planerne regner landmændene både med tilskud fra regeringens grønne vækstpakke og kommunegaranti, og nu er der sat spørgsmålstegn ved om det er lovligt med begge dele:
- Det er noget bøvl, for så ved vi ikke om vi kan få finansieringen på plads, siger Thyge Nielsen.

Kritiker: Må vi tjene penge?

Derudover er der usikkerhed om, om selskabet må tjene penge eller ej, afhængig af hvilken lovgivning det kommer under:
Derfor håber Thyge Nielsen, at lovgiverne vil se nærmere på grundlaget for at lave nye biogasanlæg i Danmark:

- For jeg nægter at bede landmændene om at investere 142 millioner kroner i et projekt, de ikke kan tjene penge på. Så dumme er vi altså heller ikke, siger Thyge Nielsen:
 
I følge Region Syddanmark var der i 2009 15 biogasanlæg i regionen og der er flere projekter på vej i det syd- og sønderjyske.
 
 
 
 
 
 
 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden