Grøn gas på vej i Holsted

Til næste år vil 13 millioner kubikmeter grøn gas strømme fra et nyt biogas anlæg i Holsted. I dag var der rejsegilde på byggeriet.

Det nye biogas anlæg skal hvert år aftage og behandle omkring 400.000 ton biomasse, som altså kommer ud i den anden ende som 13 millioner kubikmeter grøn gas.

En mængde der svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug.

-Vi glæder os helt vildt til, at det bliver færdigt. Nu har det stået på i 5-6 år, så nu er det spændende, at der begynder at skyde noget op. Vi glæder os til april, når det går i gang, siger Torben Pedersen, der er formand for Brørup-Holsted Biogas til TV SYD.

Det er NGF Nature Energy, der står for byggeriet af anlægget, der er et af flere, der lige nu er på vej til at blive bygget i regionen. Også i Tønder, Esbjerg og Aabenraa er der nye biogas anlæg på vej.

Se her interviewklip med Torben Pedersen

Varighed 0.40