Grøn vinter: Brænder inde med vejsalt

Sidste vinter var der mangel, men lige nu brænder supermarkeder og byggemarkeder inde med tonsvis af vejsalt. Og kommunernes lagre er stopfyldte.

Hos virksomheden GC Rieber i Fredericia mærker i sandhed den grønne vinter?

- Det betyder naturligvis en mindre omsætning, siger salgskonsulent Kim Gosvig Hansen til DR Trekanten. Det er specielt på de pakkede varer i poser og spande, hvor forbruget er en del mindre. Det går udover salget til supermarkeder og byggemarkeder.

Han vurderer, at de indtil videre har solgt en tredjedel mindre end på en normal vinter.

Fredericia-firmaet leverer også salg til kommuner og til Vejdirektoratets saltbiler. Og de har også brugt mindre salt i denne vinter.

Det betyder dog kun, at alle lagre er fyldt op, så Kong Vinter bare kan komme an.

Lige nu ligger der 70 tons salt på lager i Fredericia.