Flensborg bruger nu byens lyskurve til at signalere sin afstandtagen og modstand mod homofobi. Siden mandag viser lyskurve i gågaden nu par af samme køn.
Nu kan man både se to kvindelige og to mandlige par i de fire lyskurve i krydset mellem Storegade og Rådhusgade.
– Vi er nødt til at afprøve, hvordan mangfoldighed virker i praksis. For vi ønsker som kommune at omgås alle borgere respektfuldt, siger Flensborgs overborgmester Simone Lange.
Onsdag var international dag mod homofobi og det blev i Flensborg også markeret med en regnbuefarvet demonstration med 150 deltagere ved byens rådhus.