Grønt testcenter til en halv milliard til Trekantområdet

Et helt nyt center indenfor grøn innovation, der skal sikre forskning i fremtidens energiformer, skal opføres i Gudsø tæt på Fredericia.

Et nyt og ambitiøst projekt indenfor grøn innovation skal bygges tæt på Skærbækværk ved Fredericia. 

quote

Centrets hovedformål er at samle viden, nedbryde siloeffekter og skabe rammer for forskning, udvikling og ikke mindst samarbejde i forbindelse med omstillingen til det fossilfrie grønne samfund.

Henrik Thorsen, direktør og idemand, Center Danmark, Gudsø

Det er energiselskabet Ewii, der leverer el, vand og varme til Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart Kommune, der står bag projektet Center Danmark.

- Centrets hovedformål er at samle viden, nedbryde siloeffekter og skabe rammer for forskning, udvikling og ikke mindst samarbejde i forbindelse med omstillingen til det fossilfrie grønne samfund, fortæller Henrik Thorsen, der er idemand og direktør for det nye Center Danmark.

Energiselskabet Ewii skal stå for stiftelsen af en fond og driftsfinansieringen af centret, og forretningsmanden Henrik Thorsen har finansieret idefasen og stiller de første lokaler til rådighed i Gudsø, der ligger mellem Fredericia og Kolding.

Direktør Henrik Thorsen har finansieret idefasen og stiller de første lokaler til rådighed og er desuden direktør for selskabet Center Danmark.
Direktør Henrik Thorsen har finansieret idefasen og stiller de første lokaler til rådighed og er desuden direktør for selskabet Center Danmark.

Center Danmark placeres strategisk i Trekantområdet, da det ifølge Henrik Thorsen er vigtigt for både formidling og samarbejdet, at centeret ligger helt centralt i landet.

- På kun to timer kan 90 procent af alle danskere komme her til. Centeret er dermed let tilgængeligt for både forskere fra forskellige universiteter og landets skoleklasser, og det er meget væsentligt for os, når vi skal samle viden i centeret, forklarer han. 

Universiteterne er med

Både DTU, Syddansk Universitet, Aarhus og Aalborg Universitet forventes desuden at indgå i forsknings- og projektfinansiering af center Danmark.

Det er planen at centret skal beskæftige 40 fuldtidsansatte og 20 deltidsansatte, og ud over den faste stab skal der samarbejdes med landets universiteter om undervsiere, forskere og studerende. 
 
Parterne skal underskrive en hensigtserklæring om at gå videre med planerne, så det første spadestik kan tages i 2019.