TV der bevæger dig

Guld til Gigthospitalet i Gråsten

På gigthospitalet kan patienteren holde sig i gang med en god svømmetur.

Kong Chr. X?s Gigthospital i Gråsten er netop blevet kåret til ?Bedst til reumatologi? blandt alle mindre sygehuse i Danmark. 

Bag analysen af ?Bedst til reumatologi? står Dagens Medicin. Førstepladsen til Kong Chr. X?s Gigthospital i Gråsten er baseret på data om hospitalernes kvalitet og 70.000 stemmer fra såkaldte sundheds-professionelle.
 
- Det er en placering, som vi er meget stolte af, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, der ejer Gigthospitalet i Gråsten. Vores mål som sygdomsbekæmpende forening er, at færre skal have gigt og at det skal være lettere at leve med sygdommen. Og her er Kong Chr. X?s Gigthospital i Gråsten en meget vigtig brik, siger Lene Witte.

Landets største

Gigthospitalet i Gråsten er med 46 sengepladser en af landets største reumatologiske afdelinger. Det er i dag centrum for højt specialiseret diagnosticering og behandling af en lang række gigtsygdomme. Visionen er at være et trendsættende hospital med det bedste tilbud for gigtpatienter.

- Det sker ved, at vi har patienten som partner, samtidig med at vi har et højt fagligt niveau med fokus på tværfaglighed og høj prioritering af uddannelse og supervision af medarbejderne, oplyser hospitalsdirektør Flemming Hartmann-Andersen.

Han fortæller, at man nu arbejder i tre tværfaglige team, der sikrer, at patienten bliver vurderet 360 grader:
 
- Vi fokuserer ikke alene på gigtsygdommen, men på hele patientens situation, herunder sociale forhold, siger han. 

Frit valg

Hospitalet har også en forskningsenhed, der understøtter vision og mål med resultater, der har såvel national og international bevågenhed.
 
Gigthospitalet i Gråsten er omfattet af det frie sygehusvalg, og derfor kan gigtpatienter fra hele landet henvises til behandling af egen læge, speciallæge eller en sygehusafdeling.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden