GULD til Horsens i basketball

I en intens kamp lykkedes det Horsens IC at erobre DM-titlen i basketball-ligaen. I den 7. finalekamp vandt Horsens IC 84-75 over Bakken Bears.

Det er andet DM i træk til Horsens IC. Dermed er klubben på vej til at genskabe den gyldne æra, hvor Horsens-holdet var toppen af dansk basketball. Horsens IC har nu vundet seks DM-titler.

Og det glæder ikke mindre, at det var de evige rivaler fra Aarhus, Bakken Bears, som igen blev henvist til andenpladsen. Frem til 2014 var Aarhus-holdet dominerende i en årrække.

Efter tre sejre til Horsens og tre til Bakken Bears skulle den tætte finaleserie afgøres mandag aften i Horsens, hvor det blev helt tæt.

Hjemmeholdet var alligevel lidt bedre end de aarhusianske gæster, der var nede med 25-26 efter det første quarter.

Ved pausen var Horsens trukket yderligere fra og førte 43-40. Tendensen fortsatte i tredje quarter, hvor guldvinderne bragte sig i front med 64-58.

Horsens IC har vundet DM-titlen seks gange i klubbens historie. Det er første gang, at det lykkedes at genvinde mesterskabet.