Gunnars store dag: æ Rummelpot er på gaden

For Gunnar Hattesen er denne onsdag ligesom juleaften. Han er redaktør på æ Rummelpot - det satiriske sønderjyske magasin, der nu for 73. gang er på gaden.

Større, frækkere og sjovere! æ Rummelpot 2018 er på gaden fra i dag - og det glæder redaktøren Gunnar Hattesen fra Gråsten, der ikke er bleg for at mene, at årets udgave er i absolut topform.

For ham er den årlige udgivelsesdag lige så stor, som juleaften er for børn.

æ Rummelpot har været leverandør af sønderjysk humor siden 1946. I hele Danmark er der kun tre satiriske hæfter, Svikmøllen, fynske Bæltsprutten og sønderjyske æ Rummelpot.

quote

æ Rummelpot er en ægte sønderjysk kulturinstitution, som er værd at bevare. Det er her, vi dyrker vores egenart som sønderjyder.

Gunnar Hattesen, redaktør, æ Rummelpot

- æ Rummelpot er en ægte sønderjysk kulturinstitution, som er værd at bevare. Det er her, vi dyrker vores egenart som sønderjyder. Æ Rummelpot er der kun endnu, fordi sønderjyderne køber den. At den eksisterer, er sønderjydernes fortjeneste, siger Gunnar Hattesen.

For fem år siden var æ Rummelpots oplag nede på 3.700. I år bliver der trykt 6.000 eksemplarer, som nu er til salg 110 steder i Syd- og Sønderjylland.