Gymnasieelever dystede om at blive de bedste opfindere

50 gymnasieelever fra HTX og HHX konkurrerede i dag i Horsens om at få Region Midtjyllands bedste idé.

HTX’ere og HHX’ere fra hele Region Midtjylland har onsdag fremlagt deres idéer og opfindelser på det tekniske gymnasium Learnmark i Horsens.

HTX'ernes opgave har været at finde et hverdagsproblem, som de skulle løse ved hjælp af teknologi. En af de idéer, der kom frem, var en flad stikprop.

- Med vores stikprop slipper man også for, at møblet står fem centimeter væk fra væggen, fortæller Mathias Hauge Nielsen, der er HTX-elev fra Learnmark.

Holdet har gjort stikproppen mindre. Normalt fylder stikpropper 40-50 mm ud fra væggen, men HTX'ernes tager kun 14 mm plads. Og så er den farvestrålende. 

HHX’ernes opgave var at byde ind med et innovativt løsningsforslag til Sportsmaster.

Horsens fik dog ingen repræsenter sendt videre i Danmarksmesterskabet, hvor alle regioner mødes. Men eleverne har alligevel fået et stort udbytte af at være med.

- Vi har lært meget om processen. Hvor langt man skal gå for at sælge noget, fordi der er en masse lovkrav, man skal overholde. Vi har lært hvilke ressourcer, vi kan trække på, og hvilke lærer vi kan bruge til hvad for at komme i dybden med det, vi nu vil i dybden med, siger Mathias Hauge Nielsen.

En tilsvarende konkurrence blev holdt i Region Syddanmark – den foregik på Ribe Handelsgymnasium. Her vandt IBC HHX Aabenraa og Rybners Tekniske Gymnasium.

Stikproppen skulle ikke bare være funktionel. Den skulle også se pæn ud, så man ikke nødvendigvis behøvede at skjule den.
Stikproppen skulle ikke bare være funktionel. Den skulle også se pæn ud, så man ikke nødvendigvis behøvede at skjule den.
Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD