Gymnasieelever med røde næser

Gymnasieelever med klovnenæser dukker op i bybilledet i disse dage. De tager forskud på kampagnen "Humormod Aids", som officelt er på fredag.

TV SYD besøgte i formiddag Rybners Gymnasium i Esbjerg (fusionen mellem Esbjerg Statsskole og handelsskolen). Her benyttede mange sig af, at de for en flad tyver kunne få en klovnenæse.

Allerede lørdag tyvstartede elever fra Munkensdam Gymnasium kampagnen i Kolding centrum. Og også i andre byer har de røde næser lyst op i gadebilledet.

Støtter børn og unge hiv-smittede

1. april er Humor mod Aids. Kampagnen støtter børn og unge hiv-smittede i Danmark, gadebørn i Ukraine og unge prostituerede i Kenya.