TV der bevæger dig

Hærværksmænd pyntede op til jul

00:44

Foto: Verner Pedersen

Foto: Verner Pedersen

Foto: Verner Pedersen

1 af 4

Stolperne på palisaden i Jelling har i nat været udsat for hærværk. Men det er hærværk af en noget hyggeligere karakter.

Det var nemlig hverken graffiti eller ødelagte stolper borgerne i Jelling vågnede op til i morges. Derimod havde de ukendte gerningsmænd pyntet op til julen.

Over 100 stolper er blevet iført røde nissehuer og fået øjne.

Verner Pedersen bor i nærheden og opdagede i går en flok unge omkring palisaden, men han mener at det har været nødvendigt at have en stige med. Så hvem der har lagt tid i oppyntningen, ved han ikke.

?Det må have været et større arbejde, da der er syet huer og øjne til langt over 100 palisadestolper,? fortæller han til TV SYD.

På en af huerne er der skrevet ?God jul hilsen palisadenissernes venner?. Men det er ikke til at vide hvem der står bag.

Vejle Kommune, der har ansvaret for palisadestolperne, trækker på smilebåndet af nattens milde hærværk:

- Det skal nødigt hedde sig, at vi ikke har nogen humor, men vi vil nok få huer og øjne fjernet af hensyn til områdets karakter. Men der bliver ikke tale om en politianmeldelse. Det ville være at overdrive, siger kommunaldirektør Niels Ågesen til TV SYD.

Se video her:

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden