TV der bevæger dig

Højhuset på hospitalet i Horsens skal gøres tidssvarende

Renoveringsarbejdet er særdeles tiltrængt for både patienter, pårørende og personale, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen .

Hospitalsenheden Horsens har fået grønt lys og penge til at forberede og planlægge en renovering af hospitalets højhus.

Renoveringen af hospitalets højhus er en del af den samlede plan for, hvordan regionshospitalet skal udvides og moderniseres hen over de kommende år. Planen – den såkaldte generalplan - blev godkendt af Regionsrådet i 2013.

- Vi er meget glade for, at vi nu kan gå i gang med at planlægge renoveringsarbejdet, som er særdeles tiltrængt for både patienter, pårørende og personale, siger hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen i en pressemeddelelse.

Hospitalets højhus er fra 1970 og fremstår i dag slidt og utidssvarende.  Bygningens nuværende stand og indretning lever ikke op til et tidssvarende patient- og arbejdsmiljø. Toiletter og baderum har eksempelvis en størrelse, som gør det vanskeligt for personalet at hjælpe patienterne på stedet.

Dertil kommer, at bygningens tekniske installationer er udtjente, og bygningens facade ikke lever op til moderne energistandarder.

Forberedelsen af højhus-renoveringen løber frem til 2018, hvor nybyggeriet ’Nye Nord’ forventes at stå færdigt, og renoveringen af højhuset forventes at gå i gang.

Bevillingen til planlægning og projektering er på otte mio. kr.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden