Haahr åbner ny benzin-station i Ribe

I morgen kan bilisterne i Ribe tanke de første dråber benzin fra Haahrs nye anlæg i Ribe.

Lavprisselskabet Haahr Benzin, der har hjemsted i Vejle, åbner tirsdag et anlæg ved Føtex i Ribe - og når dermed op på tank-station nr. 27.

Normalt medfører Haahrs indtog i et nyt område, at brændstofspriserne generelt falder.

Haahr Benzin drives af Olaf Haahr, der i 2004 solgte sit livsværk til Statoil - men i  2007 påbegyndte Haahr Benzin atter at opbygge en kæde af automatbenzinanlæg.

I dag har Haahr Benzin en markedsandel på 2,7 procent.

Målet er 35 fuldautomatiske tank-anlæg ved årskiftet til 2012.