Håndgemæng til Ringriderfest

En flok mænd fik lidt vel meget indenbords til Ringriderfesten i Aabenraa, og røg i totterne på hinanden.

En flok slagsbrødre havde svært ved at tøjle temperamenterne natten til lørdag, da de var til ringriderfest i Aabenraa.

5-6 mennesker røg i totterne på hinanden, og politiet måtte rykke ud. Da de nåede frem til stedet, var slagsmålet dog døet ud, og kun en enkelt endte med at blive anholdt.

- Ingen kom noget alvorligt til, og episoden fører ikke til nogen voldssager, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Anders Hansen. En enkelt person er dog anholdt for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.