TV der bevæger dig

For få ansatte på Kolding Sygehus vasker hænderne korrekt

Statens Seruminstitut anslår at omkring 60.000 patienter årligt får en infektion på hospitalet. Foto: John Melin, TV SYD

Kolding Sygehus har selv sat en målsætning om korrekt udført håndhygiejne på 95 pct. Men hospitalet dumper i Rigsrevisionens seneste undersøgelse.

For få af de ansatte på Kolding Sygehus vasker ikke hænderne grundigt nok - det øger risikoen for, at patienter bliver smittet med bakterier.

I hvert fald har håndhygiejnen tre år i træk været dårligere end det mål på 95 pct. som sygehuset og regionen selv har sat. Det viser en undersøgelse fra Rigsrevisionen, hvor Kolding Sygehus i den seneste undersøgelse fra 2015 kun har opnået en tilfredsstillende håndhygiejne på 83 pct. Der er ikke udført kontrol i 2016.

Kolding Sygehus er det eneste hospital i undersøgelsen, udover Aarhus Universitetshospital, hvor håndhygiejnen ikke lever op til sygehusets egne mål.

Den dårlige håndhygiejne vækker kritik fra statsrevisorerne.

Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt.

Statsrevisorerne

- Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriets, regionernes og hospitalernes indsats for at forebygge hospitalsinfektioner har været utilfredsstillende.

Hvert år får omkring 60.000 indlagte patienter en hospitalsinfektion, fordi de bliver smittet med skadelige mikroorganismer, mens de er indlagt på et af landets sygehuse. Det fremgår af beretningen. Det får Statsrevisionen til at gå endnu videre i deres kritik.

- Statsrevisorerne finder det foruroligende, at niveauet for sundhedspersonalets overholdelse af hospitalernes egne retningslinjer for hygiejne, fx rene hænder, er så lavt – ikke mindst fordi det anses som den mest effektive måde at afbryde smitteveje på.

Ledelsen på Sygehus Lillebælt i Kolding er ikke enig i kritikken.

-  Det er ikke en kontrolmåling af, om vi har høj standard. Den skal sikre at personalet kan lave ordentlig håndvask - og det er del af en læring, hvor de efterfølgende bliver undervist i det, siger lægefaglig direktør på Sygehus Lillebælt i Kolding, Mads Koch Hansen, og fortsætter:

- Vi har en høj standard. Der er få patienter, der bliver indlagt på sygehuset og smittet på sygehuset - men der er nogen. Derfor skal vi altid blive bedre til det. Som med alt andet, så må vi bare blive ved og ved - indtil vi er gode nok, slutter Mads Koch Hansen.

Ifølge rapporten er rengøringen generelt i orden på sygehuset. Men både håndhygiejnen og uniformshygiejnen ligger under det niveau, som Sygehus Lillebælt i Kolding selv har sat. Du kan læse hele undersøgelsen på Rigsrevisionens hjemmeside

HospitalHåndhygiejne - målHåndhygiejne – seneste resultat
Holbæk Sygehus95 %96 %
Sygehus Lillebælt, Kolding95 %83 %
Hospitalsenheden Vest95 %98 %
Aarhus Universitetshospital85 %80 %
Aalborg Universitetshospital80 %80 %
Regionshospital Nordjylland, Hjørring80 %97 %

Læs også Fragtskib trukket fri - skal nu undersøges for skader

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden