TV der bevæger dig

Håndværkere kigger langt efter opsving i Sydjylland

02:52

1 af 2

Det er hårdt at være lille eller mellemstor virksomhed i Sydjylland. Lyder meldingen fra Dansk Byggeri, der oplever, at flere virksomheder har sagt farvel til medarbejdere, efter håndværkerfradraget er stoppet.

Vi kan ikke genkende de meldinger, der kommer om et opsving i byggebranchen, siger Formanden for Dansk byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen til TV SYD. Hvis der er fuld gang i byggebranchen, er der selvfølgelig ingen grund til at genindføre håndværkerfradraget, men det er ikke det som vi oplever, siger Michael Mathiesen.

En af de virksomheder der ikke har fået øje på opsvinget er Tømrer og Snedkermester Allan Hansen i Bramming. Før jul var der ni mand ansat, men efter årsskiftet, hvor håndværkerfradraget forsvandt, blev der længere mellem bestillingerne, færre arbejdsopgaver og fire mand måtte sendes hjem.

-Mindst to af dem har udelukkende lavet opgaver i forbindelse med håndværkerfradraget. Alle de mindre reparationsopgaver er forsvundet. I stedet for er jeg begyndt at få opkald omkring sort arbejde, og her må jeg jo sige nej til at udføre opgaven.

Men den slags spørgsmål fik jeg ikke, fradraget eksisterede. Så det ser desværre ud til, at det sorte arbejde er på vej tilbage, mens mine medarbejdere mister jobbet, fordi muligheden for at trække fra er forsvundet, siger Allan Hansen.

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, er frustreret over situationen i lokalområdet.

-Håndværkerfradraget har haft en større psykologisk virkning, end man umiddelbart lige skulle tro. Det har været den gulerod, der har fået boligejerne til at sætte gang i de projekter, som de har haft liggende i skuffen, og samtidig har den gjort sort arbejde hvidt.

Jeg ved godt, at økonomerne taler om fremgang i beskæftigelsen, men det er jo i København og Aarhus, for her hos os i Sydjylland hører jeg kun om håndværksmestre, der sender folk hjem. Det går simpelthen den forkerte vej uden ordningen, siger han.

Samme oplevelse er der hos Sydvestjyllands Vinduescenter i Bramming, hvor fire medarbejdere er blevet reduceret til to.

-Der er en kæmpe forskel på før og efter nytår, og det er desværre ikke på den positive måde, og derfor har vi været nødt til at sige farvel til vores bogholder og vores sælger. Vi har simpelthen ikke arbejde nok til mere end to mand. Jeg håber virkelig, at politikerne genindfører ordningen, for ellers står det skidt til ikke bare for mig, men også for mange andre af mine kollegaer her i Sydjylland, siger ejer Preben Hansen.

Flere økonomer har på det seneste givet udtryk for, at de ikke mener, at der er grund til at indføre fradraget igen. Det gælder også Mads Lundby Poulsen, der er cheføkonom for tænketanken CEPOS.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden