Haderslev fejrer 9. april

Verdenspremieren på den nye danske film om 2. verdenskrigs begyndelse i Danmark kommer til at foregå i Haderslev.

Premieren på filmen "9. april" foregår den 9. marts i byens biograf. Her rulles den røde løber ud for en lang trække særligt indbudte gæster af samarbejdspartnere, investorer og honoratiores.

Filmen er delvis optaget i byen.

- I Haderslev har vi den autentiske historie og de ægte miljøer, der gør historien levende, og derfor er vi meget glade for, at det fine samarbejde med Nordisk Film har betydet, at filmen bl.a. er optaget her i byen. På den måde får vi markedsført kommunen, siger borgmester H.P. Geil.

Filmen "9. april" er produceret af Nordisk Film med bl.a. støtte fra Haderslev Kommune.

Premieren finder sted et stenkast fra, hvor filmen blev optaget, nemlig i Kosmorama på Torvet i Haderslev.

12. marts kan resten af Danmark kigge med, når filmen får premiere i biografer over hele landet. På premieredagen 12 marts tilbyder Haderslev Turistbureau en særlig ?9. april pakke?, der omfatter byvandring med fokus på filmen samt evt. middag og overnatning i byen.

Haderslev vil på mange måder fejre premieredagen. På Torvet foran Kosmorama stiller Haderslev Kaserne med en Nimbus motorcykel med sidevogn og den autentiske 37 mm fodfolkskanon fra træfningen 9. april i byen. 5 soldater i uniformerne fra filmen patruljerer i byen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.