TV der bevæger dig

Haderslev frikendt for hasard-spil

Borgmester Jens Chr. Gjesing er glad for rapporten.

Haderslev Kommune har været beskyldt for at have spillet hasard med borgernes penge. Nu bliver politikerne frikendt af to professorer.

Flere kommuner - heriblandt Haderslev - har været beskyldt for højt spil på spekulation i renteudviklingen.

- Det er en skandale, at kommunerne har rodet sig ud i den slags. De har spillet hasard med borgernes penge, sagde professor ved Copenhagen Business School og ekspert i de finansielle markeder Finn Østrup til Berlingske.

Nu siger to andre professorer imidlertid, at Haderslevs politikere ikke har gjort noget galt.

På grund af debatten besluttede Haderslev Byråd i december at bede to eksperter om en vurdering af forvaltningen af kommunens gæld i perioden 2007-2012 - bl.a. ved omlægning af lån og brug af bl.a. de såkaldte rente-swaps.

Nu foreligger rapporten, der er udarbejdet af professorerne Bjarne Astrup Jensen og Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København.

Og konklusionen er bl.a., at det er professorernes opfattelse, at forvaltningen af kommunens gæld hverken har været væsentligt mere eller væsentligt mindre risikobetonet end andre danske kommuners.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden