TV der bevæger dig

Haderslev rykker sammen for at bevare sin akutbil

Haderslev vil bevare sin akutbil.

Et samlet byråd har sendt et høringssvar til Region Syddanmark. De vil forsøge at få nedlæggelsen af akutbilen ud af sparekataloget.

Først mistede byen sit sygehuset, så mistede byen sin skadeklinik og nu risikerer Haderslev også at miste sin akutbil.

Det er ved at være sidste udkald for politikerne i Haderslev, hvis der fortsat skal være mulighed for akut hjælp ved ulykker og sygdom.

Region Syddanmark er i øjeblikket i gang med at finde besparelser og derfor er der lige nu en risiko for, at regionen vælger at spare akutbilen væk i Haderslev.

-Hvis man ikke får hurtig hjælp, kan det have store konsekvenser både for den enkelte borger men også for os som kommune, siger Haderslevs borgmester H.P. Geil.

Men det er ikke kun politikerne, der nu vil gøre en indsats for at bevare akutbilen. Byens butikker har også sat gang i en underskriftindsamling til bevarelse af akutbilen.

-Vi har brug for al den søtte vi kan få, det betyder meget, at der er så god opbakning, siger H. P. Geil.

Ved at nedlægge akutbilerne i Faaborg, Grindsted, Skærbæk og Haderslev kan Region Syddanmark spare 5,2 millioner kroner.

Regionsrådet skal træffe en afgørelse den 25 april 2016.

Se Høringsvar her.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden