Haderslev hjælper Polen

10 mænd hjælper polakkerne med at bekæmpe de gigantiske vandmasser.

Fredag aften kørte 10 mænd fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev mod Polen for at hjælpe polakkerne i kampen mod enorme vandmasser.

Polen har bedt om al den hjælp, landet kan få.
På 3 dage regnede det nemlig så meget, at det svarede til 2 måneders nedbør.
Og det kunne hverken bygninger, kloaker, veje eller kældre klare.

Første opgave for de 10 danskere var at tømme et parkeringshus for vand - 80 millioner liter vand.
Selvom den medbragte pumpe kan klare 27.000 liter i timen, er det alligevel et kæmpeprojekt.

De seneste par dage har solen skinnet i Polen, men vand er der stadig masser af.

Endnu er det ikke planlagt, hvornår danskerne tager hjem - men til gengæld har polakkerne planer om at holde en fest for dem i aften.