Haderslev kaserne gør sig lækker på Christiansborg

Støtteforeningen Haderslev Kasernes Venner er i dag på Christiansborg for at tale kasernens sag.

Støtteforeningen vil overrække underskrifter om bevarelsen af Haderslev kaserne til formanden for Forsvarsudvalget, Karsten Nonbo.

Samtidigt inviterer støtteforeningen samtlige medlemmer af Folketinget til at besøge Haderslev Kaserne.

- Vi vil gerne, at medlemmer af Folketinget ved selvsyn danner sig et indtryk af Haderslev Kaserne, og fortælle om vores argumenter for at Haderslev Kaserne skal bevares, siger Ole Aaris, formand for Støtteforeningen.