Haderslev Kaserne lukningstruet - igen

Haderslev Kaserne er igen i skudlinjen. Truslen kommer fra en rapport, der er landet på forsvarsministerens bord.

Det nuværende forsvarsforlig synger på sidste vers, det samme kan måske siges om Haderslev Kaserne.

Forsvaret skal nemlig i alt finde besparelser for knapt én milliard kroner.
 
Derfor er to konsulenthuse sat til at undersøge, hvor man ville kunne spare penge. Her har en budgetanalyse peget på, at aktiviteter på Haderslev Kaserne kan flyttes nordpå.

Dermed vil Sønderjylland miste sin sidste kaserne, hvor der arbejder mellem 400 og 500 mennesker inklusiv de værnepligtige.

quote

Vi skal op på barrikaderne, og så tager vi støvlerne på, og så har vi dem på om natten også - vi skal simpelthen kæmpe for bevarelse af Haderslev Kaserne.

 Ole Aaris, fmd., Haderslev Kasernes Venner

På kasernen har den danske division ansvaret for at uddanne danske og baltiske brigader. Oberst og garnisonskommandant ved kasernen og stabschef ved Danske Division, Peer Sander Rouff, vil ikke forholde sig til en eventuel lukning af kasernen.

- Det her er jo en militær arbejdsplads, og vi er underlagt politisk kontrol, og i sidste ende er det en politisk beslutning, hvorvidt kasernen skal lukke eller ikke, siger kasernens øverste chef Peer Sander Rouff.

Frygten for at kasernen lukker, får de lokale på barrikaderne. De er klar til at gå i krig for at beholde kasernen i det sønderjyske.

- Vi skal op på barrikaderne, og så tager vi støvlerne på, og så har vi dem på om natten også - vi skal simpelthen kæmpe for bevarelse af Haderslev kaserne, mener Ole Aaris, der er formand for Haderslev Kasernes Venner.

Haderslev Kaserne er igen i skudlinjen. Truslen kommer fra en rapport, der er landet på forsvarsministerens bord.
Haderslev Kaserne er igen i skudlinjen. Truslen kommer fra en rapport, der er landet på forsvarsministerens bord.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Der er tale om et sparekatalog, og det er altså kun forslag, som politikerne kan vælge at bruge eller lade være.