Haderslev Kommune optog fra 2007 til 2012 lån med rente- og valutaswapaftaler i samarbejde med Nordea og Deutsche Bank. Ved en total låneomlægning i 2012 realiserede kommunen et tab på 200 millioner kroner, så kommunens gæld blev forøget fra 600 til 800 millioner kroner.
Kommunen byttede i årene fra 2007 lån med variabel rente til fast rente, men aftalerne var skruet sammen på den måde, at gælden steg, når renten på kapitalmarkedet faldt. Og det var netop, hvad den gjorde.
Haderslev Kommune påstår, at Nordea har har forsømt sit rådgiveransvar og gennem hyppige ændringer af aftalerne hævet betydelige vederlag.
Ville uddanne spekulanter i kommunen
- Nordeas ansvar skal vurderes i lyset af, at Nordea havde indgået en særlig rådgivningsaftale med kommunen og mod særskilt vederlag blandt andet havde påtaget sig at uddanne kommunens personale i brugen af finansielle instrumenter, og at reducere de finansielle omkostninger, hedder det i begrundelsen for stævningen.
Indenrigsministeriet har beskrevet Haderslev Kommunes låneaftaler som decideret usikre og ugennemskuelige.
En lang række kommunen har også indgået mere eller mindre usikre og ugennemskuelige låneaftaler, og Haderslev Kommune forsøger at få Kommunernes Landsforening med i sagsanlægget.
- Kommunens stævning af Nordea er principiel og kan både direkte og indirekte få konsekvenser for andre kommuner, siger borgmester H.P. Geil (V) i en pressemeddelelse.
Kommunen nævnet ikke kravets størrelse, men TV SYD erfarer, at det er på 98 millioner kroner.
Sagen skal afgøres i Sø- og Handelsretten.
Nordea afventer
Nordea har denne kommentar til sagen:
- Vi er ikke enige i Haderslev Kommunes udlægning af forholdene. Nu har de valgt at føre sagen til domstolene. Det har vi respekt for og ser frem til, at sagen går sin gang, skriver pressechef Stephan Ghisler-Solvang i en mail til TV SYD.
