TV der bevæger dig

Hæder til den skønne natur i Syd- og Sønderjylland

Mandø og Vadehavet er med i den nye kulturkanon. Foto: John Frikke

Naturen i Syd- og Sønderjylland er noget af det fedeste du kan opleve i landet. Danmarks nye Naturkanon omfavner hele tre perler i landsdelen.

15 unikke natursteder, der strækker sig fra Skagen til Christiansø, udgør Danmarks nye Naturkanon. Deriblandt er Trelde Næs, Mandø og Rørbæk Sø, der er en del af Gudenåens kilder, som er med i den nye Naturkanon.

Da de 15 steder skulle udvælges, havde alle på Miljøstyrelsens hjemmeside mulighed for at nominere et eller flere af deres favoritsteder. Det blev til 1.671 forslag fordelt på over 500 skove, bakker, enge, heder, søer, åer, klinter, klitter, klipper – og hvad dansk natur ellers byder på.

Læs også Fem lokale naturperler kæmper om plads i kanon

De er stolte i Fredericia

Treldeskovene og Trelde Næs er et af de 15 udpegede steder i Danmarks Naturkanon, og er hjemsted for sjældne planter og svampearter, vilde og utæmmede kyster, fantastiske aktivitetsmuligheder, samt rig på et unikt insekt- og fugleliv. 

- Det er et positivt initiativ, der er med til at sætte fokus på vores unikke natur. Vi er utrolig stolte over, at Treldeskovene er blevet udpeget blandt så mange smukke steder i Danmark, siger Jacob Bjerregaard, borgmester i Fredericia Kommune.  

Også formanden for Nationalpark Vadehavet, Janne Liburd, er meget glad og stolt over, at Mandø og Vadehavet er kommet med i Danmarks Naturkanon.

- I forvejen er vi i Vadehavet beæret med både at være nationalpark og optaget på UNESCO’s liste over verdensarv, men kanoniseringen er en yderligere anerkendelse af den helt unikke natur, som vi har i området.

Kendte med i juryen

Det er et positivt initiativ, der er med til at sætte fokus på vores unikke natur.

Jacob Bjerregaard, borgmester, Soc.dem., Fredericia Kommune

En jury, som blandt andet bestod af Sebastian Klein og Bonderøven, samlede alle de 1671 forslag og brugte dem som inspiration, da de i første omgang skulle finde 30 kandidater til den danske naturkanon, ligeligt fordelt blandt de danske regioner.

Efter offentliggørelsen af de 30 nominerede steder kunne alle så hjælpe deres favorit i opløbet om at blive blandt de 15 endelige naturkanon steder ved at dele deres personlige beretninger om et sted. 1.200 personlige beretninger blev det til.

Danmarks Naturkanon

  • Trelde Næs og Trelde Skov - Gammelt løvskovområde på en halvø tæt ved Fredericia
  • Mandø og Vadehavet - Naturperle, der er en del af verdens vigtigste område for trækfugle
  • Gudenåens og Skjernåens kilder - Ådalen omkring Rørbæk sø og Kulsø rummer udspringet af to af Danmarks største og vigtigste åer
  • Lille Vildmose - Nordvesteuropas største højmose
  • Skagen og Råbjerg Mile - Europas største vandreklitter og Danmarks nordligste punkt
  • Fosdalen og Svinkløv - Kilometer lang gammel kystskrænt - Danmarks største
  • Vind Hede og Stråsø Plantage - Sammenhængende hedelandskab, som er et af Danmarks største
  • Jernhatten og Mols Bjerge - Danmarks mest kuperede istidslandskaber
  • Svanninge Bakker og Bjerge - Meget kuperet naturområde nær Faaborg
  • Suserup Skov - En af Danmarks fineste naturskove
  • Røsnæs -  Randmorænelandskab med skrænter, overdrevsarealer, åbne vidder og smukke udsigter
  • Ertholmene - klippeøerne Christiansø og Frederiksø samt fuglereservatet Græsholm
  • Vestamager og Øresund - Vade- og vandfugle - også et af Danmarks bedste sommerfuglesteder
  • Mandemarke Bakker og Møns Klint - 70 millioner år gamle kridtaflejringer
  • Melby Overdrev og Tisvilde Hegn - Åben hede på Sjælland - med planter og insekter
Se mere
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu