Hængebugsvin skal i skole

Tre af de ni hængebugsvin, der i december blev efterladt i Klelund Plantage ved Hovborg får nu nye venner på Vorbasse Skole.

I sidste måned efterlyste Sydøstjyllands Politi ejeren af ni herreløse svin, der pludselig dukkede op i Klelund Plantage.

Da ingen har meldt sig til politiet, har Vorbasse Skole nu bedt om at overtage tre af de ni grisebasser.

Fremover skal dyrene gå i en indhegning, hvor børnene kan få fornøjelse af dem.

Børnenes forældre har lovet at passe både børn og hængebugsvin i weekender og ferier.