Hæren fyrer kanonerne af i Oksbøl

Hærens Kamp- og Ildstøttecenter inviterer søndag til det årlige "Åben Hede"-arrangement i øvelses-terrænet ved Oksbøllejren, hvor der ventes op mod 10.000 gæster.

Pansermuseet i Oksbøl deltager sammen med militærhistorske foreninger fra hele Danmark og i samarbejde med Hærens Kamp- og Ildstøttecenter/Oksbøl Garnison i det årlige "Åben Hede" arrangement i øvelsesterrænet ved Oksbøllejren søndag  kl. 10 til 16 på Kallesmærskvej.

Åben Hede er en mangeårig tradition, som hvert år trækker op mod 10.000 tilskuere.  Arrangementet har også til formål at åbne dørene for at give naboer og alle andre mulighed for at opleve og få forståelse for de støjende aktiviteter, der gennemføres i Oksbøl Øvelses- og Skydeterræn

 Pansermuseet i Oksbøl og andre veteranpanserforeninger viser mange af de kampvogne, der har gjort tjeneste i det danske forsvar siden 2. verdenskrig, og alle de kampvogne der kan, skyder med skarpt.

- Åben Hede er et arrangement for hele familien, der er noget for alle at se på og røre ved – men husk høreværn, vi skyder med skarp ammunition, og det kan høres, lyder det fra formand for Pansermuseets bestyrelse, pens. major Bo Hagsten i invitationen.

Programmet for Åben Hede:

10.00 – 14.00 udstilles kampvognene og andre militære køretøjer i terrænet. Alle køretøjer er tilgængelige for publikum, med mindre andet er markeret.

14.50 – 15.00 byder garnisonskommandant oberst Ole Bering velkommen til Åben Hede arrangementet.

15.00 – 16.00 er der demonstrationskørsel med nye og gamle militære køretøjer, kampdemonstration med kampvogne og andre pansrede køretøjer samt afsluttende skarpskydning med både de kampvogne m.v., der gør tjeneste i Forsvaret i dag og køretøjer fra museumssamlingerne.

16.00 afsluttes Åben Hede arrangementet.

 

 

 

Der vil være mulighed for at købe pølser og drikkevarer, og der er opstillet offentlige toiletter i terrænet.

Formand for Pansermuseets bestyrelse, pens. major Bo Hagsten siger "Åben Hede er et arrangement for hele familien, der er noget for alle at se på og røre ved – men husk høreværn, vi skyder med skarp ammunition, og det kan høres".

Disse foreninger deltager i Åben Hede 2016:

Hærens Kampskoles Køretøjshistoriske Forening

Gardehusarregimentets Veteran Panser- og Køretøjsforening

Jyske Dragonregiments Veteranpanserforening

Aalborg Kasernes Veteran Panser- og Køretøjsforening

Telegrafregimentets Historiske Samling

Dansk Militærhistorisk Køretøjs-Forening

Bornholmske Dragoner

Gillelejegruppen

Militærkøretøjs Klubben

Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder

Flyvevåbnets Historiske Samling i Karup

Nyborg Fæstnings Saluteringslaug

FN-museet