Hærværksbølge: Otte biler smadret i parkeringshus

Ukendte gerningsmænd i hærværksrus natten til søndag. 11 biler er blevet ramt af ødelæggelser i Aabenraa.

I løbet af natten til søndag har ukendte gerningsmænd begået hærværk mod parkerede biler i Aabenraa. Det gik blandt andet ud over otte biler parkeret på øverste dæk i p-huset i Madegade. 

Bilejerne blev mødt af et ganske ubehageligt syn, da de skulle ud at køre i deres biler søndag formiddag. Bilerne havde fået smadret flere ruder.

Hærværket er gået ud over i alt 11 biler i området ved Skrænten og Madevej i  Aabenraa.

Eventuelle vidner kan kontakte politiet på 114.