TV der bevæger dig

Hærvejsløbet skudt i gang

02:25

Starten gik tidligt lørdag morgen på havnen i Flensborg.

1 af 2

Hærvejsløbets deltagere var klar til start lørdag morgen klokken 7 i Flensborg

Fælles for deltagerne er, at de slutter i morgen i Viborg. Men vejen til Viborg er længere for nogen end for andre. Årets Hærvejsløb giver deltagerne mulighed for at vælge en række forskellige ruter og det antal kilometer der passer dem. Men to løbere har valgt at tage alle rutens etaper - en samlet distance på små 300 kilometer.

De øvrige deltagere har dog valgt en noget mere human rute - og så er der dem, der stiller op i hold.

Hærvejen tjente i århundreder som en vigtig rute for både hære, handelsmænd og pilgrimme. Men med tog og biler mistede Hærvejen sin betydning som færdselsåre - nu har motionisterne så overtaget den historiske rute.

Hver etape er mellem fem og 15 kilometer, og så er der seks minutter at puste ud i, mellem hver etape. Der løbes ikke på tid, så løberne følges fra fra start til mål på hver etape - så det sociale betyder meget, uanset hvor mange etaper man løber.

Der løbes etaper hele dagen, hele natten og så hele søndagen. Løberne forventes at nå i mål i Viborg i morgen ved 18-tiden

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden