TV der bevæger dig

Landmand om afbrænding af afspærring: Det ligner drengestreger

Nogle af halmballerne, som afspærrer Skovgårdsvej mellem Askov og Vejen, er brændt af. Foto: Michael Bak Mølgaard, Vejen

Den afspærrede Skovgårdsvej har i nattens løb fået sat ild til halmballer.

Da Michael Bak Mølgaard fra Vejen fredag morgen cyklede på arbejde, opdagede han, at nogle af bigballerne på den spærrede Skovgårdsvej i Askov ulmede. I nattens løb havde nogen øjensynligt antændt nogle af halmballerne, der sørger for, at biler ikke kan passere mellem Askov og Vejen.

- Jeg har tidligere observeret folk, der var i færd at ødelægge afspærringen. Men det er første gang, jeg har set afbrænding af afspærringen, fortæller han til TV SYD.

Michael Bak Mølgaard cykler normalt ad Skovgårdsvej for at komme på arbejde. Da han opdagede de ulmende bigballer, ringede han straks til gårdejer Martin Lund Madsen, der har afspærret vejen i en strid med Vejen Kommune. Han ville sende en mand ud for at se på skaderne.

- Det er sikkert bare drengestreger, det ligner ikke noget værre, siger Michael Bak Mølgaard.

Den 22. oktober 2018 spærrede Martin Lund Madsen Skovgårdsvej med bigballer og sand. Han kræver, at Vejen Kommune enten køber jorden eller fjerner vejen fra hans jord. Han er også enig i, at der er tale om drengestreger.

- Nu rydder vi lige op, og så lægger vi sand i stedet for, fortæller Martin Lund Madsen i dag til TV SYD.

Læs også Vej har været spærret i 184 dage - og bliver ikke åbnet foreløbig


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App