Halsbånd på koen skal gøre landmanden klogere

En landmand i Årre har forsynet sine køer med et halsbånd, der skal afsløre deres ædevaner.

Den økologiske landmand Kristen Ibsen fra Årre deltager sammen med fem andre landmænd i et forsøg.

Et halsbånd på koen afslører deres ædemønster.

- Køer har godt af at være ude. Men samtidig har de det bedst ? og giver mest mælk ? når de får det samme at æde hver dag. Det er det forholdsvis nemt at sørge for, når de går i stalden. Men når de græsser, ændres køernes foderoptag, fordi vi ikke ved, hvad, hvornår og hvor meget de æder, siger Kristen Ibsen og giver nogle eksempler.

- I varmt vejr vokser græsset hurtigt, hvilket gør fordøjeligheden sværere. Derfor skal man konstant tilpasse arealet, som køerne går på, for at holde græsset nede. I kolde perioder gror græsset mindre, hvorved det bliver bidt for langt ned. Regner det, søger køerne i læ og æder mindre, siger Kristen Ibsen.

Der sidder en måler i halsbåndet.

- På den måde får jeg mere at vide om, hvornår dyrene æder. Det betyder, at jeg mere præcist vil kunne afgøre, hvor meget ekstra foder de skal have. Yderligere får jeg at vide, hvornår en ko opfører sig unormalt, hvilket kunne være et tegn på sygdom, siger Kristen Ibsen.