TV der bevæger dig

Halvårsregnskab: Frøs er kommet styrket ud af krisen

00:57

1 af 2

Traditionen tro er Frøs Herreds Sparekasse først med at offentliggøre regnskab for første halvår. Og det viser, at pengeinstituttet er kommet styrket gennem krisen. Se interview med glad direktør.

Frøs Herreds Sparekasse kommer ud af halvåret med et plus på 22,2 mio. kr., nye kunder strømmer fortsat til, og sparekassen vil gerne låne endnu flere penge ud til gode projekter.

- Frøs er kommet styrket gennem krisen, siger adm. direktør Kurt Jensen. Det nye halvårsregnskab understreger det faktum, og det samme gør væksten i vores ind- og udlån gennem de fem kriseår. Vi mærker nu en spirende optimisme blandt vores kunder, og den

er fundamentet for at få gang i hjulene. Det har ikke blot vores egn, men hele samfundet virkelig brug for..

Sidste år havde Frøs underskud på 12,7 mio. kr. i første halvår. Nedskrivningerne er mere end halveret ti 26 mio. kr. '

Andre tegn på opsving er, at sparekassen nu har 139 ansatte mod 123 sidste år. Og alene i de første seks måneder i år er der kommet 1850 nye kunder til.

- Kundetilstrømningen skal igen ses i sammenhæng med, at kunderne oplever, at vi mener det, når vi siger, at vi er sat i verden for at understøtte vækst og udvikling i vores landsdel. Her er der ingen kreditklemme, og det har der heller ikke været under krisen. Vi har hele tiden afsat vækstpuljer, så vores kunder kan låne penge på fornuftige vilkår til sunde projekter, siger Kurt Jensen.

Han oplever, at der stadig er lidt tilbageholdenhed hos syd- og sønderjyderne. De træffer velovervejede beslutninger og betaler hellere lån tilbage end låner nye penge.

- Vi er med vores kunder i gode og mindre gode tider, og jeg har aldrig været i tvivl om, at de penge, som må tages i tab i dårlige tider, kommer igen, når vi går mod bedre tider som nu. Derfor er det positivt, at nedskrivningerne falder, og kunderne sætter pris på, at vi er til stede lokalt og kan træffe hurtige beslutninger. De er vant til, at de store pengeinstitutter lukker filialer på stribe. Hos os taler man ikke med et call center i København, men med sin egen rådgiver, som man kan ringe direkte til, siger Kurt Jensen.

Frøs er i dag blandt de 10 største sparekasser i Danmark. Og antallet af filialer er udvidet under krisen (Vejle og Fredericia).

Direktør Kurt Jensen om sparekassens regnskab (Var.: 0.46)

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"52999","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 

 

Regnskabspræsentation: 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden