TV der bevæger dig

Storkemad: Halvdelen af nye vandhuller nu godkendt

Næste gang storkene slår sig ned i Smedager for at yngle, kommer der til at være mere mad at mæske sig i. Foto: TV SYD

Efter måneders ventetid begynder godkendelserne af nye småsøer at rulle ind, som skal sikre føde til storkeparret i Smedager.

Snart kommer det til at vrimle med skruptusser, padder og andet guf tæt på storkereden i Smedager. Siden april har Ravnhøj Consult og Storkene.dk ventet på godkendelse af 16 nye småsøer, som skal bidrage til fødegrundlaget for Tommy og Annika. Nu er 8 ud af 16 småsøer godkendt af Aabenraa

Storkene har virkelig brug for flere restauranter. Så det er rigtig vigtigt for dem det her.

Jes Frederiksen, formand for Storkene.dk

Kommune.

- Det har været spændende, fordi vi var ikke sikre på, at det ville lykkes. Og storkene har virkelig brug for flere restauranter. Så det er rigtig vigtigt for dem det her, siger Jes Frederiksen, som er formand for Storkene.dk.

Må supplere kosten lige nu

På en ynglesæson, som svarer til tre måneder, spiser en storkefamilie ca. 500 kilo mad. Og når kosten typisk består af padder og andet småkravl, så skal der nogle stykker til.

- Storkeforældrene skal simpelthen finde så meget mad til sådan en familie, at det kan ende med at betyde liv eller død for flere unger, hvis ikke der er mad nok, for forældrene vil først spise selv, siger Jes Frederiksen, som er formand for Storkene.dk.

Det kan ende med at betyde liv eller død for flere unger, hvis ikke der er mad nok.

Jes Frederiksen, formand for Storkene.dk

Lige nu er det en udfordring at få samlet mad nok sammen i området, derfor hjælper storkene.dk med at supplere kosten op med fisk.

Flere storke til Smedager

Udover at de nye vandhuller kan gøre en stor forskel for Tommy og Annika, så giver de også mulighed, for at vi får flere storke i Danmark.

For lige nede på den tyske side af grænsen vrimler det lige nu med storke. Og når det bliver for trangt, så vil storkene begynde at søge nye hjem. Og det kunne meget vel blive i området omkring Smedager med alle de nye småsøer, fortæller Jes Frederiksen.

De sidste godkendelser af de resterende otte småsøer til Smedager forventer Jes Frederiksen er i hus i løbet af september, hvor Ravnhøj Consult begynder arbejdet med at anlægge de nye vandhuller.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App