TV der bevæger dig

Han har et effektivt våben mod diesel-tyvene

02:06

1 af 4

Kalle Vinge fra Jelling var træt af at finde sin bulldozer tømt for diesel. Så nu har han opfundet et effektivt våben mod diesel-tyvene.

I årevis har han puslet med opfindelser i sit lille laboratorium, som han kalder det. Her har han også udviklet en lille dims, som sladrer, så snart nogen piller ved dækslet til diesel-tanken.

Opfindelsen kaldes en Spycap. Den sender simpelthen en sms, når dækslet røres bare en lille smule.

Kalle Vinge har fundet et firma, der vil producere og sælge opfindelsen, som er blevet hans livsdrøm.

- Jeg tænker på på det hele tiden, siger han til TV SYD.

Opfinderen arbejder til dagligt for entreprenør Henning Have. Det firma har alene i år oplevet 35 tyverier af diesel fra de store maskiner. Og da der ofte er 500 liter diesel på sådan en entreprenør-maskine, bliver det til mange penge. Og mange ærgrelser.

Man kan ikke se, om et dæksel er sikret med SpyCap, så dieseltyvene kan ikke gardere sig mod opdagelse.Og SpyCap er så smart, at den også registrere, hvis nogen slår på tanken - eller borer hul i den - så slår den alarm.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden