Handicappede valgte Keld og Hilda

Udviklingshæmmede i Kolding har selv valgt duoen Keld og Hilda i 50 års jubilæumsgave. Den bliver leveret i dag onsdag.

Et par hundrede udviklingshæmmede fra Kolding får sig en på opleveren, når Organisationen Nordhøj, en institution under kommunens socialforvaltning, fejrer sit 50 års jubilæum ? igen. Begivenheden blev ellers grundigt fejret først på året, men nu skal en af gaverne til institutionen for udviklingshæmmede udmøntes.

Fest til 50.000 kr.

Nordhøj fik nemlig en jubilæumsgave på 50.000 kroner af LEV, Landsforeningen Evnesvages Vel, og det er brugerne selv, der har bestemt, hvad pengegaven skal bruges til: En fest. Og musikken skal altså leveres af det kendte par Keld og Hilda Heick.