Hanstorken Tommy har det skidt

Tommy fra storkereden i Smedager halter meget på det ene ben og vil helst ikke støtte på det, hvis han kan undgå det. Se tiden an, siger dyrlægen.

Der er ingen hævelser eller sår. Storkene.dk har aftale med dyrlæge Bjarne Østergaard Rasmussen fra Hårlev på Stevns. Han har torsdag lavet fjernkonsultation via web-tv. Han anbefaler, at storkevennerne ser tiden an.

Også de tre unger er blevet tilset – og det er heller ikke så godt.

- Dyrlægen og har også "tilset" de tre unger. De ene af de to store unger har gispet noget efter vejret idag. Han mener dog ikke, at det er noget vi skal bekymre os om, skriver storkene.dk på deres Facebook-side.

Derimod er der grund til bekymring for den mindste af ungerne. Den sortgrå farve er tegn på dehydrering og fødemangel. Bjarne Østergaard Rasmussen mener, det er et lille mirakel, at den har overlevet siden lørdag. Om den overlever er dog langt fra sandsynligt.

- Åhh - det er utroligt, som vi her på Storkene.dk, sammen med alle seerne, døgnet rundt kan bekymre sig for de små storkeunger :-), slutter opslaget.

TV SYD + sender som sædvanligt mange timer live fra storkereden.