Har du fået stjålet din udendørslampe?

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af en række lamper. Lamperne stammer formentlig fra indbrud.

Har du fået stjålet en udendørslampe? Og er den på et af billederne ovenfor?

Syd- og Sønderjyllands Politi er kommet i besiddelse af en række udendørslamper, som politiet regner med stammer fra indbrud i Esbjergområdet. Derfor efterlyser politiet nu ejerne af lamperne. 

Lamperne er fundet den 8. december sidste år i forbindelse med efterforskning af tyverier.

Er en eller flere af lamperne dine, kan du kontakte politiet på 114.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde i november og januar måned sidste år flere sager om PH-udendørslamper, som blev stjålet fra flere adresser i Esbjerg. Ved tyverierne blev lamperne revet ud af væggen.

Sådan undgår du hæleri

Politiet har lavet en guide med gode råd, hvis du gerne vil undgå at købe hælervarer. Du kan læse rådene i artiklen herunder: