Har du fået stjålet smykker eller ure?

Politiet i Flensborg har offentliggjort en række fotos af smykker, ure, mønter og lignende. Måske stammer nogle af tingene fra et indbrud hos dig?

Politiet i Flensborg fandt midt i april en rygsæk, hvor der var masser af udbytte fra indbrud. En del af det har vist sig at stamme fra Flensborg-området. Men meget kan stamme fra Danmark.

Derfor har det tyske politi i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politis afdeling i Padborg offentliggjort en række foto af kosterne. Politiet opfordrer alle, som har haft indbrud i det sønderjyske i foråret til at se på fotografierne, som både kan ses på www.politi.dk og ved denne artikel.

Hvis du genkender ting, skal du enten henvende dig til Syd- og Sønderjyllands Politis afdeling i Padborg, UKA, på telefon 1-1-4 eller til Bezirkkriminalinspektion Flensburg, tlf. 0049 461 48 40