Har du fået stjålet værktøj og materialer

Lokalpolitiet i Aabenraa har anholdt en formodet tyveknægt, men mangler et eller flere gerningssteder. Derfor offentliggøres en række fotos med effekter, som er fundet hos den varetægtsfængslede mand.

- Hvis en tyv skal kunne dømmes for et indbrud, er det ikke nok at finde ting, som politiet formoder er stjålet. Tingene skal også kunne forbindes med et bestemt indbrud, noterer syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Derfor offentliggør lokalpolitiet i Aabenraa en serie fotos af kabler, isoleringsmateriale, værktøj og andet udstyr, som typisk bruges af håndværkere. Tingene er fundet hos en mand, som nu sidder varetægtsfængslet.

Kender du til materialerne, så kontakt lokalpolitiet i Aabenraa på telefon 114. Henvis evt. til journal nr. 3300-75331-00016-14