TV der bevæger dig

Har trænet op til royalt løb i et år - nu er de næsten klar

Løbeformen får den sidste afpudsning. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

De 20 mænd i Den Royale Træningsklub havde torsdag sidste træningsdag, hvor de blev målt og vejet inden Royal Run på mandag.

En lang seddel tikker ud af en maskine. Det er dommen, der her tikker ud som en indkøbsbon.

- Det ser meget bedre ud, end jeg frygtede. Jeg har været gennem en kræftsygdom og har ikke kunnet træne så meget. Så jeg er næsten stolt over det her, siger Kent Nielsen og ser ned på strimlen med de mange tal for hans kondition og helbred.

- Om jeg er klar til at løbe? Nej, jeg må lunte, men ikke mere, siger Henning Østergaard.

- Ja da. Min kondition har aldrig været bedre. Jeg er lige blevet konditionstestet, og mit løb på banen her er nogle af de bedste runder, jeg nogensinde har haft, siger en glad Arly Koch.

I et år har de 20 mænd trænet. Mere eller mindre. Og langt de fleste – selv de med sygdomsforløb – har forbedret deres tal. For eksempel muskelmassen.

- Det havde de ikke selv regnet med, men det ser faktisk godt ud, siger fysioterapeut ved Esbjerg Kommune Heidi Juul Jensen efter at have kigget nærmere på de 20 mænds tal.

Læs også Dommens dag for den royale træningsklub

Følges over målstregen

Nogle løber hurtigt, andre lunter eller går ruten, og derfor følges alle 20 mænd ikke ad på Royal Run-ruten. Men sammenholdet i Den Royale Træningsklub er alligevel i topform.

- Vi har aftalt, at vi til sidst følges ad hen over målstregen, fordi vi er en god sammentømret gruppe af rigtig gode venner, siger Poul Svendborg Sørensen.

00:54

Nu skal mændene i træningsklubben måles og vejes for sidste gang.

Luk video

På mandag er målet nået. At være med i Royal Run.

Men det stopper ikke der. Mændene er nemlig blevet enige om, at klubben ikke skal stoppe efter den 21. maj. Sammenholdet fortsætter - og gerne med flere deltagere.

Inden da håber de på at få et glimt af kronprins Frederik under løbet eller måske endda få mulighed for at hilse på ham.

Her kan du se, hvordan det så ud, da mændene trænede for første gang i august 2017.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu