Har været savnet i en uge

Politi med hunde gennemfører i dag endnu en eftersøgning i Vejle af den 75-årig bosnisk mand, som har været savnet i en uge. Politiet har ikke forhåbninger om at finde ham i live.

Den 75-årig kan dog være samlet op af en lastbil. Derfor offentliggør politiet et nyt og bedre billede af den 75-årige Dzevad Mujkanovic.

Den 75-årige mand har talt om at ville tilbage til Bosnien. Men politiet tror ikke, at han er kommet ret langt og frygter at finde ham død i skovområderne i det nordlige Vejle.

Han forlod sit hjem på Finlandsvej i Vejle i løbet af natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge. I hele perioden har der været frost og siden lørdag også sne. Hvis han findes udendørs, kan han umuligt være i live.

Manden blev lagt i seng af en hjemmesygeplejerske onsdag aften og var iført nattøj. Torsdag morgen var han væk, og den 73-årige er siden blevet eftersøgt i området med hunde, men hidtil uden resultat.

Det er uvist, hvilket tøj den 75-årige var iført, da han forlod boligen.

Politiets første billede af den eftersøgte var ikke så godt. Derfor offentliggøres nu et nyt.

Udvidet søgeområde

Dido

I dag gennemsøgte politiet dalen, der løber langs Horsensvej i Vejle - fra Finlandsvej og ned mod sygehuset. Det er et uvejsomt terræn, som ikke benyttes af ret mange.

Og den 75-årige bosnier blev heller ikke fundet her.

Med dagens eftersøgning har politiet udvidet radius til 2 kilometer.

Henvendelser om den 75-årige til politiet på telefon 1-1-4.