TV der bevæger dig

19-årig kvinde fundet i god behold efter 14 dages fravær

Hodan Abdi Rahman Maxamud er efterlyst, hun er ikke set siden 4. december, hvor hun forlod sin bopæl i Snaptun. Foto: privatfoto

En 19-årig somalisk kvinde forlod for en uge siden sin bopæl i Snaptun og er ikke set siden. Politiet ønsker borgernes hjælp til at finde hende.

Opdatering: ​Sydøstjyllands Politi efterlyste den 11. december den 19-årige kvinde Hodan Abdi Rahman Maxamud fra Snaptun. Hun er nu fundet i god behold, oplyser Sydøstjyllands Politi mandag aften den 18. december.

Mandag eftermiddag efterlyser Sydøstjyllands Politi den 19-årige Hodan Abdi Rahman Maxamud.

Den 4. december klokken 10 forlod hun sin families bopæl i Snaptun nord for Juelsminde. Det vides ikke hvorfor.

Hodan Maxamud kom til Danmark den 25. november i år fra Somalia, hvor hun blev familiesammenført med sin mor og søster i Snaptun.  Ifølge politiets oplysninger har hun ingen venner eller bekendte i Danmark. Desuden taler hun kun somalisk.

Politiet ønsker borgernes hjælp til af finde den forsvundne kvinde.

Har du oplysninger i sagen, eller har du set Hodan Maxamud, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 1-1-4. 

Mandag aften har Sydøstjyllands Politi ikke noget nyt i sagen, de håber derfor stadig på, at folk vil henvende sig, hvis de ved noget i sagen.

Signalement

  • Beskrives som 165 cm høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Hun var iført en beige dynejakke, rød kjortel og mørkeblå cowboybukser.
  • Hun bærer hovedbeklædning.

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden