Harald Blåtands forsvarsmur gravet frem i Jelling

Arkæologer jubler efter sensationelt fund af lange egestolper på et fire meter bredt stykke i Jelling. Fundet er det hidtil mest håndgribelige bevis på Harald Blåtands magt.

Arkæologerne har tidligere fundet aftryk af forsvarsmuren, men de store egetræsstolper, der nu er gravet frem få meter fra Jellingstenen og de to gravhøje for Gorm og Tyra, giver et unikt billede af Harald Blåtands og Jellings magt.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30

Egetræsstolperne er efter al sandsynlighed en del af en mægtig egetræspalisade, der gik rundt om Harald Blåtands Jelling.

- Stolperne og plankerne føjer endnu en afgørende brik til historien om Jelling og vikingetidens kongemagt. Her får vi et håndgribeligt udtryk for bygherrens format og ambitioner og hans evne til at tænke stort! Det er et ?magtsprog?, som ingen andre i tiden har præsteret, siger Anne Pedersen, arkæolog og projektleder af Jellingprojektet.

De fundne stolper skal nu igennem en såkaldt dendrokronologisk datering, hvor man ved hjælp af årringe i træet kan fastlægge det præcise årstal, træet blev fældet ? muligvis kan man endda se på hvilken årstid.

VejleMuseernes arkæologer graver som en del af Nationalmuseets store Jellingprojekt.

Se mere om fortidens Jelling på www.fortidensjelling.dk