TV der bevæger dig

Hash-misbrugere dyrker yoga

22-årige Tim Skjønnemann var langhåret, tavs og hashrygende, da han startede på Ungdomsskolens kursus i personlig udvikling. I dag har han et mål med sit liv: han vil gerne på højskole og efterfølgende tage en studentereksamen.Foto: Per Algreen, Horsens Kommune.

I Horsens er yoga og meditation blevet løsningen for unge mænd, der er plaget af uro og lavt selvværd og har røget hash.

Det gælder i hvert fald de mænd, der melder sig til kurset MiLife - et kursus i personlig udvikling på Ungdomsskolen i Horsens. Kurset udløber af et samarbejde mellem Ungeenheden i Horsens Kommune og Ungdomsskolen.

Formålet er at fastholde de unge i uddannelse og job.

Den del kan det knibe med for en gruppe af unge mellem 18 og 27 år.

På kurset lærer de unge blandt andet gennem åndedrætsøvelser og meditation at forstå sig selv og andre, og de får mere ro på deres liv.

En af dem er 22-årige Tim Skjønnemann. Da han startede på kurset, gemte han sig bag sit lange hår. Han var tavs og indadvendt og røg hash for at lægge en dæmper på en energi, der i timevis kunne få ham til at gå op og ned ad gulvet.

I dag er hashen lagt på hylden. Håret er kort, og han ved nogenlunde, hvad han vil. Yoga og meditation har været løsningen for ham.

- Det handler stort set om at få styr på åndedrættet. Det var svært i starten, men nu er jeg god til det. Jeg bruger øvelserne, hver gang jeg føler mig presset og usikker, fortæller Tim, der godt er klar over, at yoga og meditation ikke lige er det første, man forbinder med unge mænd.

Ud over at meditere og dyrke yoga omfatter kurset også gåture, musikalske øvelser m.v.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden