TV der bevæger dig

Hastighedsbegrænsning til spejderlejr: 13 må til ny køreprøve

Færdselspolitiets bil holdt helt synligt i dag på Sønderborgmotorvejen. Mange respekterede alligevel ikke fartgrænsen. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Hastigheden på den sidste del af Sønderborgmotorvejen var i dag sat ned til 60 km/t på grund af Spejdernes Lejr. Mange respekterede ikke fartgrænsen.

13 bilister kørte i dag så stærkt på Sønderborgmotorvejen, at de får frakendt deres kørekort betinget.

Hastigheden var på den sidste del af Sønderborgmotorvejen og omfartsvejen sat ned til 60 km/t, fordi der på grund af Spejdernes Lejr skulle sluses 37.000 mennesker ekstra over Alssundbroen oveni den sædvanlige ferietrafik. Det skulle hjælpe spejderne med at komme frem til lejren på en sikker og hurtig måde. 

Det var mange, der ikke respekterede fartgrænsen. 227 bilister blev blitzet, 48 får et klip i kortet, og 13 får frakendt kørekortet betinget. Den højest målte fart var 111 km/t.

Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller, at fotovognen holdt helt synligt, og hastighedstavler var sat korrekt op. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden