TV der bevæger dig

33-årig skal i forvaring efter skud-attentat og håndgranatkast

Den 33-årige blev fundet skyldig i at have skudt en nu 40-årig mand tre gange i benene. Det skete omkring klokken 22.30 mandag den 17. januar sidste år, hvor offeret sad intetanende i sin stue i et hus på Storegade midt i Hatting. Foto: Michael Nielsen, TV SYD

En 33-årig mand er idømt forvaring for bl.a. at skyde en nu 40-årig mand i benene ind gennem et vindue i et hus i Hatting vest for Horsens.

Læs også Skudoffer kan ikke genkende gerningsmand

Den 33-årige blev i Retten i Herning fundet skyldig i at have skudt  en nu 40-årig mand tre gange i benene. Det skete omkring klokken 22.30 mandag den 17. januar sidste år, hvor offeret sad intetanende i sin stue i et hus på Storegade midt i Hatting vest for Horsens.

Skuddene blev affyret ind gennem et vindue. Nogle dage forinden havde den nu dømte været på research i Hatting og fået overblik over husets placering og flugtveje.

Ifølge anklageskriftet foregik skyderiet fra tre til fire meters afstand gennem et stuevindue. Et skud ramte offerets højre underben, et skud venstre underben og et tredje ramte venstre lår. Et fjerde skud ramte den sofa, som offeret sad i. Skuddene har givet den ramte mand varige mén i form af nedsat førelse i foden og varige nerveskader.

Skyderiet i Hatting var kun en del af række tiltalepunkter mod den 33-årige mand, der bor i Herning.

Utilfredshed med Black Army fik i december 2016 ham til at kaste en håndgranat mod bandens klubhus i Herning. Foruden håndgranat-kastet og skyderoiet i Hatting blev den 33-årige også fundet skyldig i en række forhold om våben og narko. 

Læs også Politi-appel på Twitter: Har du oplysninger om skyderi?

Smed håndgranat mod klubhus

Håndgranaten indeholdt 3000 små stålkugler, og eksplosionen skadede biler og bygninger i en afstand af 55 meter.

Den 33-årige har ikke selv banderelationer, - men har forklaret angrebet med, at han var utilfreds med bandens tilstedeværelse i Herning. Manden ankede straks dommen til landsretten.

Forvaring

  • Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særlig farlig.
  • Som de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-sindssyge personer er forvaring sammen med fængsel på livstid uden tidsbegrænsning.
  • En forvaringsdom afsones normalt i Anstalten ved Herstedvester vest for København.
  • En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
  • Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
  • Forvaring forveksles ofte med anbringelse. En af forskellene er, at en anbringelsesdom gives til sindssyge personer og afsones på et sygehus, mens en forvaringsdom afsones i et fængsel.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden