Havnearbejder på vej til Tinget

Havnearbejder og opsynsmand Henning Hyllested, Esbjerg, er stærkt på vej til Folketinget for Enhedslisten.

Han opstillede første gang i 1975, og nu bliver han med stor sandsynlighed første repræsentant for Enhedslisten fra Sydjyllands storkreds. Han får det 9. eller 10. mandat. Enhedslisten står lige nu til ti mandater.

Henning Hyllested fører tilsyn med havnearbejdernes velfærdsbygninger på havnen i Esbjerg, og under spidsbelastning træder han til med lastning og losning af skibe.

Han er formand for Havnearbejdernes Losseklub i Esbjerg.