Havnearbejdere nedlagde arbejdet

Havnearbejder på Esbjerg Havn nedlagde i dag arbejdet i protest mod Regeringens økonomiske indgreb.

En del af dem benyttede lejligheden til at tage en af fagbevægelsens busser til Christiansborg for at deltage i demonstrationen på slotspladsen.

Fagbevægelsen er især utilfreds med halvering af dagpengeperioden til to år. Muligheden for at få tilskud til efteruddannelse og trække fagforeningskontingent fra i skat bliver også begrænset.

Tirsdag formiddag nedlagde 200 medarbejdere Danfoss Drives i Gråsten kortvarigt arbejdet i protest mod manglende resultat af lønforhandlinger.