TV der bevæger dig

Havnene blæser ud af krisen

Rundt omkring på havnene i Danmark, taler man ikke længere om krise og recession. Nu skal der investeres i opsving og udvidelser.

De tyve største havne i Danmark vil frem til og med 2015 investerer 6,2 mia. kr. i udvidelser. Udvidelserne skal holde gang i og øge den aktivitet, der er på de danske havne. Derfor skal de største havne i Danmark udvides med 1136 hektarer.

Det svarer til udvidelser på over 40 procent i forhold til havnenes nuværende areal.

- Investeringer i udvidelserne af havnene er nødvendige og efterspurgte. Etagerne mangler ikke på øverste del af lagerbygningerne, der fejer ikke tumbleweed ind over havnegaden. Nej, der er liv og aktivitet på havnene. Med udvidelserne viser havnene, at de tør gå i front. Havnene samler erhvervene i klynger. De investerer langsigtet, så Danmark har noget at leve af også i fremtiden, siger Uffe Steiner Jensen, Formand for Danske Havne

Det betyder at duften af cement og dieselos fra gravemaskiner i fremtiden vil blande sig med duften af saltvand på de danske havne. Havnene i Esbjerg, Fredericia, Kolding og Vejle står til sammenlagte udvidelser på 63 hektarer ? det svarer til 88 fodboldbaner, mens de i Aabenraa alene vil udvide for 27 hektarer.

Det vil betyde, at havnen i Aabenraa i fremtiden vil have mere kapacitet og bedre faciliteterne, som en af landets fire udskibningshavne, der er livsvigtige for den danske vindmølleindustri.

For Danmarks skyld

Ifølge publikationen ?De danske havne?, så har havnene betydning for mere end 60.000 danske arbejdspladser. Det har ikke kun betydning for havnen men også for byen og regionen, lyder det fra Danske Havne.

- Med ?Her udvider havnene? viser Danske Havne erhvervshavne som et solidt led i fødekæden, som hele Danmark kan leve af. Danske erhvervshavne ligger som perler langs den ?blå motorvej? og skaber arbejdspladser og vækst fra Skagen til Rønne og Esbjerg til Køge?, fortsætter Uffe Steiner Jensen.

Hele det omfattende havneprojekt præsenteres på Havnekonferencen ?Europas bedste havne? den 1.-3. april.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden