Det er hævet over enhver tvivl, at vandstanden i havene omkring os vil stige i fremtiden. Spørgsmålet er blot, hvor meget.
Det er samtidig et faktum, at vandstanden de seneste 100 år er steget med 20 cm. Dog ikke for alle danskere. Nordjyderne er gået fri af vandstigninger, mens syd- og sønderjyderne har kunnet registrere det meste af stigningen. Det ved Kristine Madsen meget om. Hun er daglig leder for oceanografi hos DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og har forsket i vandstandsstigninger.
Landhævningen i Sønderjylland er kun omkring fire-fem cm., så der har man kunnet se det meste af vandstandsstigningen.
- Danmark har hævet sig de sidste 100 år. Mest i nord og mindst i syd. I Nordjylland er landstigningen tæt på 20 cm, så der udligner de to ting hinanden. Men landhævningen i Sønderjylland er kun omkring fire-fem cm, så der har man kunnet se det meste af vandstandsstigningen, forklarer hun til TV SYD.
Måler man for eksempel i Esbjerg Havn, er vandstanden her steget i omegnen af 15 cm de seneste 100 år.
Oversvømmelser bliver hverdag
De oversvømmelser, vi oplevede forleden fra primært Kolding i nord til Sønderborg og Flensborg i syd, skyldtes, at stormen Alfrida havde blæst store mængder vand ind i Østersøen, og da det strømmede tilbage gennem de danske indre farvande, gik det galt.
Når så vandstanden i fremtiden stiger endnu mere og hurtigere end de seneste 100 år, vil den slags hændelser blot blive hyppigere og mere alvorlige.
- Stigningen i vandstanden fortsætter. Mange ting tyder oven i købet på, at stigningstaksten også stiger. Hvor vi før talte om 20 cm for de seneste 100 år, så taler vi om 30 cm for 2000-2050 med en usikkerhed på 10 cm, fortæller Kristine Madsen.
Ifølge Kristine Madsen er der to vigtige årsager til, at vandstanden stiger. Den ene er, at verden bliver varmere med global opvarmning. Og når vandet bliver varmere, så udvider det sig. Når vandet fylder mere, så stiger vandstanden.
- Den anden årsag er smeltende is på land. Det vil sige Grønland, Antarktis og gletschere rundt omkring i verden, der smelter, siger hun.
Vandstandsstigninger de seneste 100 år er forårsaget af de to fænomener, og det vil fortsætte på samme vis.
Hvad vi gør nu, slår sent igennem
Hvis vi så kigger frem mod slutningen af dette århundrede, så betyder det rigtigt meget, hvad vi gør med klimaet her og nu. Altså hvor mange drivhusgasser, vi udleder nu.
- Hvis vi følger Paris-aftalen, så kigger vi på stigninger, der fortsætter i den takt. Hvis vi kan komme ned på halvanden-to graders mål (temperaturstigninger), så kan det faktisk være, vi kan holde vandstandsstigningen på et niveau, der hedder 30-40 cm, siger hun.
Paris-aftalen
- På COP21 i Paris i 2015 indgik 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale, kaldet Parisaftalen.
- Landene har forpligtet sig til at bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser.
- EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt én samlet ambition om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990.
- Der er enighed om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.
- I 2017 trak præsident Donald Trump USA ud af Parisaftalen. Også selvom landet er en af verdens største udledere af CO2. De seneste år har landet stået for, hvad der svarer til 15 procent af det globale udslip af skadelige klimagasser. Trumps begrundelse var, at aftalen er uretfærdig og for dyr for USA.
(Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)
Hvis menneskeheden til gengæld fortsætter derud, som den gør nu med udledning af drivhusgasser, kommer vandstanden til at stige meget mere.
- Det bedste bud lige nu er mellem 60 og 100 cm. Men der er en risiko for, at der sker rigtigt meget med isen, især på Antarktis. Derfor er der en risiko for, at vandstandsstigningerne bliver helt op til 1,6 meter i år 2100, siger hun.
Selvom vi allerede nu oplever en stigning i havene, går den del af klimaændringerne langsomt. Det skyldes, at havet er lang tid om at reagere, og isen er lang tid om at smelte. Det er først, når temperaturen er steget, at havet skal til at optage varmen og får isen til at smelte.
- Vi ser derfor først rigtigt forskellen på scenarier efter midten af dette århundrede, fortæller Kristine Madsen.
Men prisen for vores opførsel nu, ser vi først om lang tid. Hvis man går ud fra, at eksempelvis en dansk mand lever 79 år i gennemsnit, vil nulevende mennesker fra ca. 55 år og ældre sandsynligvis ikke komme til at opleve, at havene stiger voldsomt efter 2050. Regningen for fortidens og nutidens udledning af drivhusgasser er udskrevet til alle under den alder. Det vil sige over halvdelen af danskerne.
På nogle af de andre klimaparametre, ser vi en mere umiddelbar effekt.
- Klimaet reagerer hurtigere på andre ting såsom temperaturen i luften og ændringer i nedbør, fortæller Kristine Madsen.
Top-3 højeste vandstande
Vestkysten:
1. Ribe Kammersluse: 490 cm. (3. december 1999)
2. Vidåslusen-Højer: 466 cm. (3. januar 1976)
3. Ballum: 456 cm. (24. november 1981)
Østkysten:
1. Fynshav Havn: 172 cm. (4. november 1995)
2. Aabenraa Havn: 162 cm. (5. januar 2017)
3. Sønderborg Havn: 157 cm. (5. januar 2017)
(Tal fra Højvandsstatistikker 2017)
Forskel på vest og øst
I det syd- og sønderjyske er der til daglig voldsom stor forskel på flod og ebbe. Tidevandet kan ved Vadehavet have en forskel på mellem fire og fem en halv meter, mens den på østkysten er ca. tre meter lavere. I forhold til vandstandsstigninger generelt er der dog ingen forskel på eksempelvis Sønderborg i øst og Højer i vest.
Stigningen er tæt på at være den samme, men effekten er ret forskellig. Hæver vandstanden på vestkysten sig med 30 cm., svarer det til ca. 10 procent. På østkysten svarer 30 cm. til 30 procent eller mere.
- Det stiller større krav til kommunerne i øst, da kommunerne i vest er mere hærdede og vant til større vandstigninger, mener Kristine Madsen.
Fra nationale til lokale tal
Lige nu har DMI kun landsdækkende tal at gå ud fra. Men det ændrer sig til september i år, hvor DMI kommer med et klimaatlas, og det vil give lokale tal for alle steder i landet, derfor også de syd- og sønderjyske kyststrækninger.
Kristine Madsen er desværre ikke klar til at dele ud af de tal endnu, men hun er ret sikker på, at de vil gøre en forskel.
- De tal vil gøre det nemmere især for kommunerne at klimasikre, så de har et godt beslutningsgrundlag at gå ud fra, siger hun.
Hvad er en 20-års hændelse?
- En statistisk betegnelse, som betyder, at noget statistisk set sker én gang hver tyvende år.
- Men der er ikke noget til hinder for, at det kan ske tre år i træk.
- Selvom der statistisk set er en sjettedel chance for at slå en sekser med en terning, kan man jo godt få tre seksere i træk.
Især nabokommunerne vil kunne gøre god gavn af klimaatlasset, der giver dem et fælles beslutningsgrundlag at gå ud fra med.
- Populært sagt, så er det jo ikke så smart, hvis den ene kommune bygger diger, som vandet bare løber rundt om i den næste kommune, siger hun.
Selvfølgelig er det også et godt arbejdsredskab for andre parter som entreprenører, arkitekter, rådgivende ingeniører, myndigheder og private bygherrer.
Grænsekontrol og vildsvinehegn er måske permanente, måske midlertidige. Vandstandsstigninger er kommet for at blive.
På kortet nedenfor kan du se, hvad Kystdirektoratet vurderer er 20-, 50- og 100-års hændelser forskellige steder i Syd- og Sønderjylland. Tallene findes i “Højvandsstatistikker 2017”.
